Etablering af partnerstrategier i it-branchen

IT Branchen lancerer ny uddannelse i etablering af partnerskaber til salg og implementering af IT løsninger.
By: TBK Consult ApS
 
 
Per Pedersen
Per Pedersen
April 30, 2012 - PRLog -- Anvendelse af en partnerkanal til både salg, implementering og support af produkter og løsninger til slutkunder er meget udbredt i it-branchen.

Det er dog desværre meget få IT virksomheder, der har opnået rigtig succes med denne måde at gå til markedet på.

Uddannelsen, der tilbydes som et 3-dages kursus, gennemgår, hvad der skal til for at få succes med en partnerkanal. Kurset gennemgår både den initiale opbygningsfase og den senere markedskonsolidering, samt hvordan partnerstrategi og -programmer skal tilpasses den aktuelle situation.

På kurset deltager erhvervsfolk fra både leverandør- og partnerside til en belysning af de udfordringer begge parter oplever. Endvidere deltager virksomheder, der har fravalgt partnerkanalen og i stedet har succes med direkte salg.

Efter kurset vil deltagerne være i stand til at formulere en Partner Value Proposition samt være udstyret med en drejebog til udvikling af en partnerstrategi med tilhørende partnerprogram.

International ekspert:
Adm. direktør Per Pedersen, der med over 20 års erfaring fra IT branchen er en anerkendt ekspert i opbygning af salgskanaler, er instruktør på kurset. Fra 1994 til 2005 stod Per Pedersen i spidsen for opbygningen af Damgaard Datas partnerkanal og var senere med til at videreføre denne hos Navision og Microsoft. Per Pedersen var øverste ansvarlige for opbygningen af den internationale partnerkanal for Concorde XAL og Axapta (Microsoft Dynamics XAL og AX).   

Kurset gennemføres på dansk.
Uddannelsen finder sted på IT Universitetet i København den 10. – 12. september 2012 og er produceret af TBK Consult.

For mere information:

Lotte Jensen
loj@itb.dk
+45 24 41 55 17
www.itb.dk
   
Om IT-Branchen:
IT-Branchen er Danmarks største brancheorganisation og forretningsnetværk for it-virksomheder. Medlemsvirksomhederne spænder over kompetencer inden for it, internet, nye medier, telekommunikation, elektronik og dokumentløsninger. Medlemskredsen omfatter den globale aktør og den lokale start-up med få medarbejdere. IT-Branchen arbejder for at sikre it-erhvervet de bedst mulige vilkår og udbyder en lang faglige arrangementer og netværksaktiviteter.
End
Source:TBK Consult ApS
Email:***@tbkconsult.com Email Verified
Zip:2930
Tags:Partnerkanal, Software, IT, Uddannelse
Industry:Software, Business, Computers
Location:Klampenborg - Copenhagen - Denmark
Account Email Address Verified     Account Phone Number Verified     Disclaimer     Report Abuse
TBK Publishing ApS News
Trending
Most Viewed
Daily News



Like PRLog?
9K2K1K
Click to Share